Du er her: 

Genåbning af Trinitatis Kirke

Trinitatis Kirke følger sundhedsmyndighedernes og Kirkeministeriets retningslinjer, som kan læses her 

I Trinitatis Kirke har vi særlig fokus på hygiejne, og kirkens åbningstid er derfor for pt. kl. 11-16, mandag til lørdag, søndag kun i forbindelse med højmessen. Der sprittes ekstra af og gøres ekstra rent. Der er opstillet sprit rundt omkring i kirken.

Der kan være områder i kirken, der er afspærrede.
Vi holder i Trinitatis Kirke 2 meters afstand, både når der synges og ikke synges. Det er markeret, hvor man må sidde på bænkene. Det er ikke muligt at sidde tæt, selvom man er i tæt familie, da det har betydning for afstanden til de omkringsiddende (der kan gøres undtagelser ved vielser og dåbsfølge).
Når gudstjenesten eller arrangementet i kirken er færdigt, åbnes flere udgange, så det er nemt at komme ud af kirken med afstand.
Vi bruger pt. ikke salmebøger, men udleverer sangark i stedet.
Der vil være adgang til toiletter og håndvask.

Grundet forsamlingsforbuddet, som gælder udenfor, er det efter gudstjeneste eller arrangement i kirken ikke tilladt for mere end 10 personer at tage ophold sammen uden for kirken.

Nadver: Der vil være kontinuerlig nadver ved højmessen. Nadver uddeles med god afstand og under hygiejniske forhold. Der knæles ikke ved alteret. Når man har modtaget nadver, er der udgang gennem gitrene og nordre sakristi. Der er således en ensrettet rute, så der holdes afstand.

Har man COVID 19-symptomer, må man ikke gå ind i Trinitatis Kirke.

Ved spørgsmål vedr. corona-relaterede retningslinjer i Trinitatis Kirke henvises til ledende kirketjener Kresten Dahl på 23269144 /KD@rundetaarn.dk eller kirke- og kulturmedarbejder Louise Skovbæch på 20734433/LS@rundetaarn.dk