Pinse

Salmesang ved menighed og kirkekor optaget ved gudstjenester i Trinitatis Kirke.
Organist, Søren Christian Vestergaard.

Tilbage til oversigten

Del dette:

289 Nu bede vi den Helligånd

© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag

Mel.: Førreformatorisk leise / Johann Walter 1524

1

Nu bede vi den Helligånd
at sammenknytte os ved troens bånd
og til verdens ende
kirken at bevare,
nådig at afvende
al dens nød og fare.
Herre, hør vor bøn!

2

Du lysets Ånd! opklar os så,
at i sin herlighed kan for os stå
Herren, vi tilbede,
Guds den elskelige,
som os vil indlede
i sin Faders rige!
Herre, hør vor bøn!

3

Du kærlighedens Ånd! indgyd
i Herrens samfund kærlighedens fryd,
så vi glade vandre,
Jesus, mellem dine,
elskende hverandre,
som Gud elsker sine!
Herre, hør vor bøn!

4

O Talsmand! lad os finde trøst,
som barnet finder den ved moders bryst,
i din søde stemme,
så al vor elende
smilende vi glemme
over salig ende!
Herre, hør vor bøn!

5

Ja, sandheds Ånd! forvis os på,
at også vi er af Gud Faders små!
Da er sorgen slukket,
da er perlen fundet,
Paradis oplukket,
døden overvundet.
Herre, hør vor bøn!

Tysk 12. årh.
Martin Luther 1524. (Dansk 1529).
Ove Malling 1798. N.F.S. Grundtvig 1836.

290 I al sin glans nu stråler solen

© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag

Mel.: Henrik Rung 1859

1

I al sin glans nu stråler solen,
livslyset over nåde-stolen,
nu kom vor pinselilje-tid,
nu har vi sommer skær og blid,
nu spår os mer end englerøst
i Jesu navn en gylden høst.

2

I sommernattens korte svale
slår højt fredskovens nattergale,
så alt, hvad Herren kalder sit,
må slumre sødt og vågne blidt,
må drømme sødt om Paradis
og vågne til vor Herres pris.

3

Det ånder himmelsk over støvet,
det vifter hjemligt gennem løvet,
det lufter lifligt under sky
fra Paradis, opladt på ny,
og yndig risler ved vor fod
i engen bæk af livets flod.

4

Det volder alt den Ånd, som daler,
det virker alt den Ånd, som taler,
ej af sig selv, men os til trøst
af kærlighed med sandheds røst,
i Ordets navn, som her blev kød
og fór til Himmels hvid og rød.

5

Opvågner, alle dybe toner,
til pris for menneskets forsoner!
Forsamles, alle tungemål,
i takkesangens offerskål!
Istemmer over Herrens bord
nu menighedens fulde kor!

6

I Jesu navn da tungen gløder
hos hedninger så vel som jøder;
i Jesus-navnets offerskål
hensmelter alle modersmål;
i Jesu navn udbryder da
det evige halleluja.

7

Vor Gud og Fader uden lige!
Da blomstrer rosen i dit rige,
som sole vi går op og ned
i din Enbårnes herlighed;
thi du for hjertet, vi gav dig,
gav os med ham dit Himmerig.

N.F.S. Grundtvig 1843 og 1853.

291 Du, som går ud fra den levende Gud

© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag

Mel.: Melchior Franck 1628 / Thomas Laub 1902
Christian Barnekow 1858

1

Du, som går ud fra den levende Gud,
åndernes Ånd i det høje!
Menneskens køn mod Guds enbårne Søn
stridende står dig for øje,
men af din nåde, o, bliv dog her!
Natten er skummel, og den er nær.

2

Tunger af ild og dog prædiken mild
giv dem, du salver og sender!
Saligheds ord i apostlenes spor
vandre til jorderigs ender,
så ingen menneskefod har rørt
pletten, hvor ikke dets røst blev hørt!

3

Glæde og lys med dem komme til bys,
blomstre lad muld, hvor de træde!
Styrke og mod bringe svaghed på fod,
trøst finde alle, som græde!
Ved evangeliets milde røst
miskundhed vågne i hvert et bryst!

4

Skin over vang som en morgen med sang,
morgen i maj, når det grønnes!
Lifligheds magt gøre dorskhed opvakt,
så på Guds nåde der skønnes!
Tonerne dybe i gry og kvæld
røre selv hjertet så hårdt som fjeld!

5

Pinselig dåb til Guds herligheds håb
folkefærd alle genføde!
Tale og skrift om vor frelsers bedrift
blomstre som roserne røde!
Livstræet skyde af korsets rod!
Smage lad alle, vor drot er god!

6

Saligheds fryd for Genløserens dyd
times lad mennesker alle!
Faderens råd og den Helligånds dåd
sammen i Frelseren falde,
så af det hele, som Gud har skabt,
går kun fortabelsens æt fortabt!

James Montgomery 1823.
N.F.S. Grundtvig 1837.

294 Talsmand, som på jorderige

© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag

Mel.: L.M. Lindeman 1876
Thomas Laub 1900

1

Talsmand, som på jorderige
med et suk kan bedst udsige,1 
hvad vi evig trænger til,
i et kys kan alt udtrykke,
hvad for evig gør vor lykke,
du, som kan alt, hvad du vil!
Værdiges til os at dale
og Guds storværk at udtale
på vort jævne modersmål!

2

Kun hvad du har set, du maler,
kun om, hvad du ved, du taler,
kærligheds og sandheds Ånd!
Du, som skænker, hvad du nævner,
gør os, trods de svage evner,
visere end Salomon:
visere til dåd at øve,
visere til åndeprøve,
visere til salighed.

3

Sjælesørger fra det høje,
hold med os et vågent øje,
vogt de små for falk og høg!
Væk de dorske, styrk de svage,
tugt de trygge, trøst de spage,
gør os daglig husbesøg!
Dan vort hjerte, løs vor tunge,
så vi bede, så vi sjunge
yndelig i Jesu navn!

4

Trøster over alt, som truer,
alt, hvorfor vort hjerte gruer,
trøster over alle tab!
Skænk os, skønt vi bo på sletten,
i det høje indfødsretten,
i Guds rige borgerskab,
så i alt for onde dage
glade vi herfra kan drage
did, hvor der er evig fred!

N.F.S. Grundtvig 1837.


1 Rom 8,26

300 Kom, sandheds Ånd, og vidne giv

© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag

Mel.: Efter førreformatorisk hymne / Klug 1533

1

Kom, sandheds Ånd! og vidne giv,
at Jesus Kristus er vort liv,
og at ej du af andet ved
end ham vor sjæl til salighed!

2

Kom, lysets Ånd! og led os så,
at vi på klarheds veje gå,
men aldrig dog fra troens grund
et hårsbred vige nogen stund!

3

Gud Faders Ånd! kom til os ned
med Himlens ild: Guds kærlighed!
Læg på vor tunge nådens røst
med livets ord til evig trøst!

Thomas Kingo 1699.
N.F.S. Grundtvig 1826, 1837 og 1864.
Oprindelig del af nr. 281.

312 Sandheds tolk og taler

© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag

Mel.: Gud skal alting mage

1

Sandheds tolk og taler,
sørgendes husvaler,
råds og styrkes Ånd,
stærke guddomsfinger,
fredens overbringer,
liv i dødens land!
Giv os kraft
og livsens saft,
lad os al din Himmel-gave
overflødig have!

2

Giv os glød på tunge
til at tale, sjunge
Herrens pris på jord!
Lær os ret at bede,
selv du for os træde
frem med skjulte ord!1 
Giv os mod
i hjerterod,
styrk os troen af det høje,
let os al vor møje!

3

Dug af Himmerige,
markerne de skrige
efter forårsregn;
lad nu strømme flyde,
sæden overgyde
i hver himmel-egn!
Giv den rod
og trivsel god,
lad med frugt din have smykkes,
og lad Guds ord lykkes!

4

Fyld med ånd vort virke,
sign os i din kirke,
led i lys os frem!
Se ned til vor jammer,
gør vort hjertekammer
til et lysets hjem!
Løs os dog
af syndens åg,
lad os fri i Kristus findes,
til Guds hjerte bindes!

5

Giv i korset styrke,
lys i dødens mørke,
trøst på trængsels vej!
Løft til Himlens høje
hjerte, ånd og øje,
og forlad os ej,
når i død
og sidste nød
os vor tro på dig vil røve
Helveds grumme løve!

6

Lad os da så længe
fast ved Jesus hænge,
stå i nådens stand,
alt vort liv forskønnes,
i det gode grønnes
som et frugtbart land,
til vi når
Guds riges vår,
Paradisets roser bryder,
evig dér os fryder!

Benjamin Schmolck 1715.
M.B. Landstad 1861. Bearbejdet 1924.


1 Rom 8,26