Morgensalmer

Salmesang ved menighed og kirkekor optaget ved gudstjenester i Trinitatis Kirke.
Organist, Søren Christian Vestergaard.

Tilbage til oversigten

Del dette:

736 Den mørke nat forgangen er

© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag

Mel.: August Winding 1874

1

Den mørke nat forgangen er,
og dagen oprinder så vide,
nu skinner sol over mark og kær,
de fugle de sjunge så blide.1
Gud give os lykke og gode råd,
sin nådes lys os tilsende!

2

Gud være lovet i evighed,
han denne nat tog os vare!
Han lyse på os sin hellige fred
og fri os af alskens fare!
Gud give os lykke og gode råd,
sin nådes lys os tilsende!

3

Om påskemorgen, den signede dag,
vor Herre stod op af døde,
det var os alle et godt behag,
han frelste os dermed af møde!2
Gud give os lykke og gode råd,
sin nådes lys os tilsende!

4

Ræk os, o Jesus, din frelserhånd
i dag og i alle stunde,
udløs os alle af mørkets bånd,
at ret vi dig tjene kunne!
Gud give os lykke og gode råd,
sin nådes lys os tilsende!

5

Da, hver gang dagen forgangen er,
og natten til os fremskrider,
vi dig vil prise, o Herre kær,
af hjertet til alle tider!
Gud give os lykke og gode råd,
sin nådes lys os tilsende!

Hans Christensen Sthen 1589.
Bearbejdet 1857.


1 muntert
2 elendighed

739 Rind nu op i Jesu navn

© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag

Mel.: Jean Baptiste Lully 1661

1

Rind nu op i Jesu navn,
du livsalig morgenrøde!
Jeg vil i basunen støde
ved min seng og hvilestavn.
Alt mit indre skal sig røre
med al tak for nattely
og min frelsers lov op føre
til den høje himmelsky!

2

Nattens mørke tåge gik,
jeg har dagen alt i syne,
mine hvilte øjenbryne
solen nu i sigte fik.
Nattens skræk og gru er borte,
død og djævel for mig svandt,
som mit levned ville korte;
jeg dem alle overvandt.

3

Give Gud, jeg kunne så
dagen i din frygt begynde,
at jeg ikke skulle synde
og på snublestenen gå;
ville Jesus blot oprinde
over mig som sol og skjold,
at jeg kunne overvinde
kød og blod og Satans vold!

4

Mine veje jeg ej kan,
som jeg gerne ville, kende,
du, o Gud, kan ene vende
min fornuft og min forstand,
så jeg udi sporet bliver,
som dit ord mig viser på,
og hvorhen din Ånd mig driver,
jeg med glæde did kan gå.

5

Mine korte dage, år,
lykke, velfærd, gods og ære,
hvordan de skal udmålt være,
det udi din vilje står.
Giv mig kun, hvad dig behager,
bland du selv mit levneds skål,
ej som det min gane smager,
men så som det er dit mål!

6

Lær mig ved hvert klokkeslæt
denne dag forbedret blive,
så mit hjerte her i live
bliver ej til verden sat,
men at jeg mig kan erindre,
hvor min tid den nipper af,
og hver time bliver mindre,
til jeg segner i min grav.

7

O min Gud, du hjælp mig da,
når mit levneds mål har ende,
og mit hjul ej mer vil rende,
men mit åg skal spændes fra!
Lad mig uden tid og dage
se dit ansigts klare skin!
Synd og sorrig, ve og klage
smuldre med mit jordelin!

Thomas Kingo 1674.

744 Morgenrøden sig udstrækker

© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag

Mel.: Tiden skrider, dagen rinder

1

Morgenrøden sig udstrækker,
solens stråle hoved rækker
over skove, mark og eng,
som i aftes gik til hvile.
Op, min sjæl, til Gud at ile,
op fra nat og søvn og seng!

2

Gode Gud, min lyst og glæde,
nåde-solens rette sæde,
tak og ære være dig,
at du dog i nattens tåge
med dit øje ville våge,
lyse freden over mig!

3

Styrk mig, lær mig, lad mig blive
tålig, trøstig her i live,
bedre mig hver dag og stund!
Jesus mig alt godt tilføje,
gid jeg har et vagtsomt øje
på det mig betro'de pund!

4

Hør dem alle, som dig beder,
trøst dem, som i angest sveder,
glæd de bange, gør dem fro,
som er fast i sorgens snare;
Gud os alle vel bevare
fra samvittigheds uro!

5

Tænk på mig og alle mine,
gid vi frem i tiden trine
med en hjertens syndebod!
Kom så, Jesus, kom at ende
tidens møje og elende
med en time, som er god!

Det 7. morgensuk.
Thomas Kingo 1684.

753 Gud, du, som lyset og dagen oplod

© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag

Mel.: August Winding 1877

1

Gud, du, som lyset og dagen oplod,
selv er du lysenes kilde;
nat sig ej nærmer din kongestols fod,
sol er der årle og silde.

2

Nu drager skyggerne skumle på flugt,
dagen oprinder, den klare,
stjernerne blege det blus nu har slukt,
tyst gennem mørket de bare.

3

Karske fra lejet vi glade opstod
tak dig med sange at sige;
natten den blinde bortdrive du lod,
solen med daglys opstige.

4

Lad nu ej smitte os kødets sans,
verdens lyster og lader,
tænd i vort hjerte din helligheds glans,
hellige, kærlige Fader!

5

Styrk du og støt os, da faste vi stå,
stride og sejre i striden!
Frelser og Fører, du æren skal få
nu og evindelig siden!

C.J. Brandt 1874.

754 Se, nu stiger solen af havets skød

© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag

Mel.: Oluf Ring omkring 1915

1

Se, nu stiger solen af havets skød,
luft og bølge blusser i brand, i glød;
hvilken salig jubel, skønt alt er tyst,
medens lyset lander på verdens kyst!

2

Jeg vil ånde luften i fulde drag,
synge Gud en sang for den lyse dag,
takke ham, at morgnen mig end er sød,
at mig dagen fryder, trods synd og død.

3

Takke ham, som gav mig, når sol står op,
selv at føle morgen i sjæl og krop,
at al mørkhed svinder og sjælevé,
blot jeg trygt vil sige: din vilje ske!

4

O, at jeg tør favne dig, skære dag,
kalde dig med navne, min sjæls behag,
alle gode navne, som bedst jeg ved:
Moder, søster, elskte: min kærlighed!

5

Lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind,
did, hvorfra den kommer nu, morgnens vind,
ret som om det ånded af lyset ud -
o du milde Fader, min skaber, Gud!

6

Lad mig nu kun drage ad natmørkt hav,
lad mig ikkun stævne imod min grav:
Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn,
ud hans hånd mig river af dødens garn.

7

Se, da stiger solen af hav på ny,
alle dødens skygger for evig fly;
o for sejersjubel, for salig lyst:
Lyset stander stille på livets kyst!

Jakob Knudsen 1891.