Et César Franck-Orgel i København Anno 1915

Trinitatis-orgelets facade, som den ud indtil der i 1956 blev tilføjet et rygpositiv.

af Kristian Lumholdt

Det var muligvis i Trinitatis Kirke at man for første gang herhjemme kunne høre César Francks orgelværker. De fleste af dem blev opført under Gottfred Matthison-Hansens "Orgelforedrag" op igennem 1890'erne. Mandag d. 17. marts 18901 opførte Matthison-Hansen eksempelvis,for første gang, Francks Grande Piéce Symphonique "hvordan han så bar sig ad med det...", som P. G. Andersen engang har formuleret det her i bladet. For kirkens orgel var da et klassisk dansk 1800-tals orgel uden de store dynamiske virkemidler, bygget af Knud Olsen i 1871.2
Det franske gjorde som bekendt sin entré på denne tid med bygningen af Cavaillé-Colls orgel i Jesuskirken og Immanuel Starups studieophold hos netop Cavaillé- Coll, begge dele fandt sted i 1890, så i princippet kan Starup have medvirket ved bygningen af Jesuskirkens orgel. Også i Jesuskirken blev der forresten spillet meget Franck ved de koncerter som kirkens første organist, Gustav Helsted stod for i mellem 1893-1914. Men i øvrigt var det et bredt repertoire orglet brugtes til, ikke mindst Bach og Händel3 (og her kan jeg ikke undlade at drage en parallel til indvielsen af Nikolai Kirkesals mekaniske orgel 27. februar 1931, hvor P.S. Rung- Keller spillede César Francks Chorale amol som koncertens afslutning).4
Bekendt er også at Starup skulle have modelleret orglet til Mariakirken i København (1909 - 18/IIP) efter Jesuskirkens instrument, i hvert fald hvad det dispositionsmæssige angår.
Mindre bekendt er det nok at der også i større målestok kom til at stå et Cavaillé-Coll-lignende instrument i Trinitatis Kirke i København, efter at Immanuel Starup havde haft fingrene i det i 1914.
Knud Olsens Trinitatis-orgel fra 1871, som Matthison-Hansen anvendte, havde 36 stemmer fordelt på 3 manualer og pedal. I følge Axel Starup var det opbygget i nøje overensstemmelse med facaden: 1. Manual på hovedværkets plads, 2. Manual på brystværkets plads. 3. Manual – det typiske præludereværk, dog her med en atypisk principalbasis – var placeret i svellekasse umiddelbart bag 2. Manual. Starup beskriver ikke pedalplaceringen, men det følger implicit at det var opstillet på vanlig plads bag pedaltårnene.5

 

1. Claus Røllum-Larsen: "Gottfred Matthison-Hansens Orgelforedrag i Trinitatis Kirke 1882-1902: en repertoireundersøgelse", Efterklange af romantikken i dansk orgelmusik, Det Danske Orgelselskab 2007, s. 7 ff.
2. P.-G. Andersen: "Orgelromantik i Danmark", ORGLET 1/1974.
3. Peter Nissen: "Gustav Helsted ved orglet", Efterklange af romantikken i dansk orgelmusik, Det Danske Orgelselskab 2007, s. 71 ff.
4. Svend Prip: "Omkring Nicolai", Dansk Orgelaarbog 1985-1986, s. 26 ff.
5. Axel Starups "Erklæring om Orgelet i Trinitatis Kirke" dateret 28. april 1951. I. Starup & Søns byggesagsarkiv/Erhvervsarkivet.
 

Manual I
Principal 16’
Bordun 16’
Principal 8’
Viola di gamba 8’
Rørfløjte 8’
Quintatøn 8’
Octav 4’
Octav 2’
Quint 2 2/3’
Tertz 1 3/5’
Cornet 4f.
Trompet 8

Manual II

Gedact 16’
Salicional 8’
Corno di basetto 8’
Fløjte 8’
Principal 4’
Spidsfløjte 4’
Octav 2’
Clarinet 8’

Manual III

Fugara 8’
Gedact 8’
Principal 4’
Fløjte 4’
Octav 2’
Vox Humana 8’

Pedal

Principal 16’
Subbas 16’
Quint-Gedact
Principal 8’
Violoncel 8’
Gedact 8’
Octav 4’
Amabile-Gedact 4’
Basun 16’
Trompet 8’

Koblinger og tremolo

Den fransk-romantiske retning blev hængende i Trinitatis efter Matthison-Hansen. Hans efterfølger i organistembedet var Edgar Henrichsen (1879-1955). Henrichsen havde studeret hos Gustav Helsted, og siden i Frankrig hos Alexandre Guilmant. Henrichsen blev kantor i Trinitatis i 1907 og fra 1910 blev han tillige kirkens organist, et embede han bestred indtil 1947.7

Med sådan en baggrund må Olsen-orglets manglende dynamiske formåen og dets klassiske klangkoncept have føltes utilstrækkeligt for Henrichsen. Det måtte bygges om, udvides og forfranskes.
I juni 1913 gav Immanuel Starup tilbud på en sådan ombygning:8 Der måtte tilføjes et rigtigt svelleværk, som placeredes bag orgelhuset ind mod bagvæggen i ca. 1½ meters højde over hovedværket. Det hidtidige 3. Manual byggedes sammen med 2. Manual, så der nu var ét stort 2. Manual på brystværkets plads (angiveligt bevaredes svelleanordningen fra Olsen- orglet, sådan at halvdelen af 2. Manuals stemmer nu stod i svelle). Pedalet fik bl.a. tilføjet en dækket 32'-stemme.Langt de fleste af Olsen-orglets stemmer bevaredes, og alle (sløjfe-)vindlader blev genanvendt. Traktur og registratur blev ændret til pneumatisk funktion, og der tilføjedes supplementsvindlader til 1. og 2. Manual for tonerne fis3 og g3 samt til pedalvindlader for tonerne dis1-f1. Det nye svelleværk fik pneumatiske keglevindlader.

6. Kilder til dispositionen: Niels Friis: Trinitatis Kirkes Orgler og Organister, særtryk af historiske meddelelser om KBH, 4. række bd. 2, hæfte 1-2, 1949. Samt Julius Foss: Organist og Kantor-embederne i København og de danske Købstæder og sammes Indehavere i 1905, København 1906. Ingen af kilderne præciserer nærmere hvilke koblinger der er tale om, og registerstavemåden varierer noget.
7. Eva-Marie Olesen: Organistbogen 9. udgave, Dansk Organist og Kantor Samfund 2005.
8. I. Starup & Søns byggesagsarkiv/Erhvervsarkivet.

Et nyt fritstående spillebord bestiltes hos Laukhuff,9 udført i eg og poleret 'inden i'. Dets registervipper skulle være med hvide belægninger og "plättchen" dvs. små runde navneskilte. Der skulle være svelletrin for manual II og III (trinnet for II placeret i midten) og balancetrin for generalcrescendo, som også kunne styres med et håndbetjent greb. Der skulle være syv gensidigt udløsende trin for:

1. Jeux doux
2. Fonds 8
3. Fonds 4
4. Anches III
5. Fonds 16
6. Tutti II
7. General Choreur

Spillebordet skulle placeres "foran Orgelets Korfløj saaledes, at Organisten under Spillet maa kunne oversee hele Altret og dettes Knæfald".10 Nye rørstemmer bestiltes hos Gieseke og en ny orgelblæser hos Kemp & Lauritzen - denne kunne levere 27 m3 luft ved et vindtryk på 110 mm vandsøjle. Orglets disposition skulle i følge kontrakten være denne:11

1. Manual
Principal 16’
Bordun 16’
Principal 8’
Rørfløjte 8’
Harmonique
Gamba 8’
Oktav 4’
Cornet 5 Cor
Bombard 16’
Trompet 8’
Clairon 4’

2. Manual

Gedakt 16’
Bassethorn 8’
Travers 8’
Salicional 8’
Bordun 8’
Principal 4’
Spidsfløjte 4’
Kvint 2 2/3’
Oktav 2’
Terz 1 3/5’
Klarinet 8’


3. Manual
Bordun 16’
Bordun 8’
Fugara 8’
Violinprincipal
Celeste 8’
Quintatøne 8’
Oktaviant 4’
Oktavin 2’
Mixtur 3 Cor
Trompet-harm.
Oboe 8’
Clairon 4’
Tremulant

Pedal

Bordun 32’
Principal 16’
Subbas 16’
Principal 8’
Bordun 8’
Fløjte 4’
Basun 16’
Trompet 8’

 9. Stavemåder iflg. kontrakt mellem Laukhuff og Starup dateret 5. september 1913.
10. Det er mig ikke helt klart hvad dette helt præcis er for en placering. Kun står det klart at
det har været muligt senere atetablere en mekanisk forbindelse fra denne placering og indtil en pneumatisk koppelmaskine inde i orglet.
11. Kontrakt af 8. juni 1913. Edgar Henrichsens dispositionsoplæg har små afvigelser
i stavemåde.

Grande-Orgue
Montre 16’
Bourdon 16’
Montre 8’
Flûte harmonique 8’
Bourdun 8’
Viole de Gambe 8’
Prestant 4’
Octave 4’
Quinte 22/3’
Doublette 2’
Plein Jeu 7 rgs.
Bombarde 16’
Trompette 8’
Clairon 4’


Positif
Bourdon 16’
Montre 8’
Flûte harmonique 8'
Bourdun 8’
Gambe 8’
Unda Maris 8’
Prestant 4’
Flûte octaviante 4’
Quinte 22/3’
Doublette 2’
Plein Jeu 3-5 rgs.
Trompette 8’
Clarinette 8’
Clairon 4’

Récit

Flûte harmonique 8’
Bourdun 8’
Viole de Gambe 8’
Voix céleste 8’
Flûte octaviante 4’
Octavin 2’
Trompette 8’
Basson-hautbois 8’
Voix humaine 8’
Clairon 4’

Pedale

Sousbasse 32’
Contrebasse 16’
Basse 8’
Octave 4’
Bombarde 16’
Basson 16’
Trompette 8’
Clairon 4’

Det er naturligvis orglet i Sainte-Clotilde, Paris. Bygget af Aristide Cavaillé- Coll 1859. Det orgel César Franck virkede ved i årtier.

Poul-Gerhard Andersen kritiserer generelt periodens forsøg på at efterligne de franske forbilleder, fordi man ikke fik helheden med, men blot tilføjede registre med eksotiske navne. Han omtaler dog instrumentet i Trinitatis som ét der var "mere stil over", lidt tvetydigt kalder han det dog også resultatet for "ganske forbløffende",12 måske rettet mod de tekniske (pneumatiske) løsninger?

Det ombyggede orgel nåede mod hensigten ikke at stå klar til julen 1914, da Starup efter en rejse var kommet hjem med et maveonde. Den sidste rateopkrævning er dateret 30. marts 1915.

Tiden gik, og der blev anlagt nyt varmeanlæg i kirken, til skade for orglet. Det resulterede i et tilbud fra Starup i 1931 på reparation, udvidelse med 3 stemmer, intonationsarbejder og mekanisering af forbindelse fra spillebord til en ny kobbelmaskine anbragt inde i orglet, sådan at den pneumatiske traktur fik kortere afstand13.

En af de nye stemmer var en Unda Maris 8' som også fandtes i Sainte- Clotilde-forbilledet. I intonationsarbejderne indgik blandt andet påsætning af skæg og ruller også i pedalets Principal 16' – en detalje man bemærker på ældre fotos af orglet, for eksempel i Niels Friis' Orgelbygning i Danmark.14
I 1947 gik Edgar Henrichsen af og blev efterfulgt af Finn Viderø. Orglet var nu blevet umoderne, og der var skavanker i det tekniske system.

Det er interessant at se hvad Axel Starup har af forslag til løsning af orgelsagen, han foreslår flere muligheder:

a) reparation af det bestående værk
b) ombygning til mekanisk traktur, med genanvendelse af Olsen-vindladerne. Svelleværket må have nye sløjfevindlader og kan eventuelt få elektrisk traktur, som "byder den spillende visse Fordele." Olsen-vindladerne skulle udvides med ekstra kanceller i stedet for de pneumatiske supplementsvindlader.
c) ombygning som under b), men med (en noget radikal) omdisponering i tidens stil, herunder tilføjelse af rygpositiv.
d) bygning af et helt nyt orgel bag den gamle facade, hvilket "taler ... sit eget
Sprog"

Starup påpeger, med stor firmastolthed, at de gamle vindlader fra Knud Olsens tid, er af den klassiske sløjfe-type og desuden gedigent håndværk, som sagtens kan leve videre. Desuden påpeger han pibeværkets høje kvalitet, også hvad angår det i 1915 tilkomne materiale. Og nok ville man "i dag" ikke indlade sig på de pneumatiske løsninger, men for deres tid var de af bedst mulige kvalitet.
Ikke overraskende, tiden taget i betragtning, havde Georg Fjelrad et noget andet syn på instrumentet i sin tilstandserklæring af 1951:
"I klanglig henseende er Trinitatis Kirkes orgelværk belastet med alle de mindre gode sider, der hefter ved den instrumenttype – koncert- eller orkesterorglet -, som det repræsenterer. Bl.a. er dets disposition og intonation anlagt således, at det er ugørligt at gengive klassisk liturgisk orgelmusik med stilrigtige klangfarver. I teknisk henseende fungerer både spille- og registreringsmekanisme så forrygende ustabilt og upræcist, at orglet næppe mere kan siges at være egnet til at løse sine gudstjenestelige opgaver på forsvarlig måde.
Hele instrumentets tekniske apparat – spillebord, såvel som alt, hvad der skjuler sig bag den så smukke facade – synes ligesom store dele af det klingende materiale at være saneringsmodent."15

Det blev ikke Axel Starup forundt at bygge det nye orgel, og det var til hans store fortrydelse. Som bekendt blev løsningen at Marcussen & Søn byggede helt nyt orgel i 1956. Den sag er i sig selv en historie værd.

12. P.-G. Andersen: "Orgelromantik i Danmark", ORGLET 1/1974.
13. Et sådant system kan genfindes i Starup-orglet i Kristkirken, København.
14. København 1971.
15. Kirsten Sandholt: Musikken i Trinitatis s. 23-24.