Aftensang kalender

20dec kl. 16:15

Aftensang med solosang

AFTENSANG MED INDLEDENDE SOLOSANG kl. 16.15

Nicolai Nørgaard Christensen

De >

03jan kl. 16:30

Aftensang

Aftensangen, en kort liturgisk gudstjeneste med læsninger, salmer og

musik, >

10jan kl. 16:30

Aftensang

Aftensangen, en kort liturgisk gudstjeneste med læsninger, salmer og

musik, >

17jan kl. 16:30

Aftensang

Aftensangen, en kort liturgisk gudstjeneste med læsninger, salmer og

musik, >

24jan kl. 16:30

Aftensang

Aftensangen, en kort liturgisk gudstjeneste med læsninger, salmer og

musik, >

Aftensang

Fra september til og med maj er der aftensang hver onsdag i Trinitatis Kirke.

Aftensangen forløber efter samme form hver onsdag. Fra 16.15 kan man sætte sig i kirken og lytte til et indledende orgelværk, der spilles på kirkens hovedorgel eller på det italienske barokorgel.

Efter klokkeringning begynder aftensangen 16.30. De faste led består af 3 salmer fra salmebogen, et par korte bibelske læsninger, en bøn og en opsang med nogle tanker til overvejelse samt musik for orgel og/eller kor som begyndelse og slutning. Endelig fremfører koret hver onsdag en Davidssalme midt i forløbet. Aftensang varer ca. 25-30 minutter.

Hvorfor aftensang?

At samles til aftensang er ikke et nyt fænomen; det har man gjort til alle tider ind til for et par generationer siden, hvor det gradvist blev mere og mere ualmindeligt at synge sammen til hverdag. Vi vil gerne bidrage til, at det igen bliver almindeligt, at mennesker kommer sammen og runder dagen af med sang. Så hvad enten man er på vej hjem fra arbejde, om man bor i nærheden, eller om man blot har været en tur i byen, skal man være hjertelig velkommen til aftensang i Trinitatis kirke.

Davidssalmerne i historisk lys

Salmernes bog med de såkaldte Davidssalmer findes i Det gamle Testamente. De blev grundstammen for de kristnes salmesang, ikke blot i de første tider, hvor de fleste kristne var af jødisk oprindelse, men lige ned til vor tid. Jøderne havde forbud mod at fremstille billeder af den levende Gud i det døde ler, sten eller guld; til gengæld havde sangen med dens levende ord og toner en stor plads i deres gudsdyrkelse, og det er denne tradition, der er fortsat i de kristne menigheder. Vi ved kun meget lidt om salmernes brug ved gudstjenesten i de første århundreder af den kristne tid, men da gudstjenesteordningerne tog form i løbet af det 4. årh., var Davidssalmerne faste led og næsten enerådende ved gudstjenestesangen. Selv da en mere omfattende salmesang udviklede sig, holdt Davidssalmerne sig på førstepladsen, og senere igen lod bl.a. Luther og Grundtvig sig inspirere af Davidssalmerne til deres egen salmedigtning.

Davidssalmerne i dag

Selv om Davidssalmerne hører til blandt noget af det ældste traditionsgods vi har, så gør salmernes poetiske form og deres eviggyldige indhold dem samtidig utrolig nærværende for nutidens mennesker. De giver os sprog for det der ellers kan være svært at finde ord for. Salmernes ord er hjertesprog. Og forunderligt nok kommer hjertesproget ofte bedre til udtryk i sang end i tale. Sangen kan bære ord, vi måske ellers ikke turde tage i vores mund.

Salmebogens salmer ved aftensangen

Det er koret, der fremfører den gammeltestamentlige Davidssalme. Til gengæld synger menigheden med på salmebogens salmer, og sådan har det været lige siden reformationen.

Salmesang efter reformationen

Der er sjældent i historien sket en så omfattende og dybgående ændring af menneskers indre liv som ved den lutherske reformation i begyndelsen af 1500-tallet. De nye kirkeskikke greb dybt ind i folkelivet og gav det et nyt grundpræg. Mest afgørende var det, at kristendom fra at være et autoritetsforhold nu først og fremmest blev noget personligt. Bibelen blev oversat til modersmålet, nye salmer blev skrevet, og de nye kirkeskikke betød at uudannede folk, ja selv kvinder deltog i sangen. Reformationen sang sig ind i hjerterne, så den i enestående grad blev en folkebevægelse, der fik alle med.