Store Kannikestæde 8

HISTORIEN OM DET GAMLE MENIGHEDSHUS I STORE KANNIKESTRÆDE 8

I 1893 købte den nystiftede Trinitatis menighedspleje ejendommen Store Kannikestræde 8 og indrettede den til menighedshus. Huset blev anskaffet for at skaffe gode rammer for menighedsarbejdet i Trinitatis sogn, og da det var før loven om menighedsråd blev vedtaget i Danmark, blev menighedsarbejdet organiseret af frivillige under ledelse af sognepræsten. (Loven om menighedsråd blev vedtaget i 1903 som en forsøgsordning, der blev gjort permanent i 1912).

MENIGHEDSARBEJDET ORGANISERES

Sognepræst G. Schepelern organiserede menighedsarbejdet i Danmarks første menighedspleje. Der var også god grund til at oprette en menighedspleje idet sognet, og især området, hvor Guttenberghus og Belysningsvæsenets ejendom ligger i dag, rummede noget af det værste slum i hele København. I Store og Lille Brøndstræde mellem Vognmagergade og Gothersgade lå byens mest berygtede værtshuse. Elendigheden var, også efter datidens forhold, stor, og i september 1879 udsendte pastor Schepelern sammen med en række mennesker fra det bedre borgerskab et opråb til en stor del af Trinitatis Sogns beboere. Schepelern beder i forbindelse med opråbet om penge, så der kan organiseres en sygeplejegerning for fattige i Trinitatis sogn, og allerede samme efterår ansattes to diakonisser til at varetage denne opgave. Sognet blev inddelt i 35 kredse med frivillige hjælpere, og der blev uddelt brød, kul, middagsbilletter, julehjælp og kontanthjælp. Arbejdet udgik fra menighedshuset i St. Kannikestræde 8, og foruden fattigplejen og sygeplejen findes der eksempelvis i årsberetningen fra 1894-95 en beskrivelse under overskriften ”Haandgjerningen og Arbejdsanvisningen” som meget godt beskriver, hvordan menighedsplejen også arbejdede i de første år.

ÅRSBERETNINGEN 1894-95

I det forløbne Aar have vi skaffet Arbejde ved syning til 15 Koner, der for de dygtigstes Vedkommende have haft en maanedlig Fortjeneste af indtil 20 Kr., og ved Strikning og Hakning til 18 mest ældre og svagelige Kvinder. I alt er udbetalt i Arbejdsløn henimod 1000 Kr. 16 Koner have haft stadigt Arbejde ved Rengjøring. I løbet af Aaret har Bestyrerinden med Assistance af nogle af Foreningens Damer 2 Gange ugenlig Formiddag og Eftermiddag samlet i Menighedshuset henimod 60 Pigebørn og oplært dem i Reparationsarbejde og desl., ligesom der er holdt 19 Lappemøder for Koner. Saavel Voxne som Børn have faaet Lapper, Garn etc. Gratis, og Konerne et lille Maaltid, The og Brød. Under arbejde er der bleven forelæst forskjelligt. – En Velgjører har anvendt sit Omsætningsbidrag til Konfirmationshjælp, saaledes at derved 14 Drenge og 11 piger have faaet Underbeklædning; det vilde være glædeligt, om flere vilde anvende deres bidrag paa lignende Maade, saa at fattige Børn derved kunde faa Undertøj og adskillige Koner et extra Arbejde.

Bestyrerinden for denne Afdeling er Frk. Dahlerup, som træffes daglig fra 9-4 i Menighedshuset, St. Kannikestræde 8, hvor til den nævnte Tid Salg af de forarbejdede Gjenstande finder Sted. I Erkjendelse af, at Arbejde er den bedste Hjælp, opfordres Menigheden til kraftigt at støtte denne Gren af Virksomheden, idet hele Udbyttet af Omsætningen anvendes til at skabe nyt Arbejde.

I det hele taget var menighedsplejen meget aktiv med menighedshuset i Store Kannikestræde 8 som centrum. Foruden den mere praktiske diakoni og bespisning af fattige, holdtes der søndagsskole og forskellige menighedsmøder, ligesom huset blev benyttet til konfirmandundervisning.

PLEJEHJEM OG NYT MENIGHEDSHUS

I 1936 var der blevet oprettet en menighedsbørnehave i baghuset til menighedshuset i Store Kannikestræde 8. Initiativet til denne børnehave var taget af pastor Andreas Christensen, som dog døde inden børnehaven blev indviet. I 1960 blev det faldefærdige baghus restaureret og børnehaven blev smukt fornyet. Forhuset havde nu gennem en årrække huset en 5-6 ældre mennesker, men da værelserne var meget små og forholdene i det hele taget utidssvarende, overvejede man at foretage en ombygning af huset. Ombygningsplanerne blev imidlertid snart opgivet, da menighedsplejen i vinteren 1960/61 fik at vide, at Universitetet ville få tilladelse af kommunen til at ekspropriere en stor del af Store Kannikestræde, fordi man manglede plads for en udvidelse af Universitetet. Da man så i foråret 1961 fik en henvendelse fra bestyrelsen for DRONNING CAROLINE AMALIES PLEJEFORENING med tilbud om at ombygge plejeforeningens hus i Gothersgade 141 til et kombineret menighedshus og plejehjem, slog man straks til. I fællesskab dannede man institutionen DRONNING CAROLINE AMALIES PLEJEHJEM UNDER TRINITATIS SOGNS MENIGHEDSPLEJE. Her havde man foruden plejehjem, menighedsmøder, konfirmandundervisning og kontor for den residerende kapellan. Plejehjemmet blev i 1992 lukket af kommunen, hvorefter menighedsplejen solgte huset. I mellemtiden var et nyt sognehus i Pilestræde blevet bygget. Her fik kordegnen, som ellers en overgang havde haft kontor i St. Kannikestræde ind til studenterne begyndte at fylde for meget, et godt nyt kontor, ligesom konfirmandundervisning og møder blev henlagt til det nye sognehus.

Efter at menighedsplejen havde overtaget Gothersgade 141, viste det sig, at universitetet alligevel ikke skulle overtage menighedshuset i Store Kannikestræde 8. Man indrettede derfor 2 sal i huset til bolig for studenterpræsten. Dette embede blev oprettet i 1966, og i 1978 blev 3 sal i huset ombygget til mødelokaler og kontorer for studentermenigheden.

Kælderen i baghuset i St. Kannikestræde har i generationer været anvendt til Trinitatis kirkes spejderarbejde. I dag er der desværre ikke tilknyttet spejdere til kirken mere.

FORHOLDET MELLEM MENIGHEDSPLEJEN OG TRINITATIS KIRKE

Nok er Trinitatis Sogns Menighedspleje en selvejende institution, men som det fremgår af den historiske beretning har dens formål altid været at understøtte det kristne arbejde i Trinitatis sogn, hvorfor sognepræsten da også uomgængeligt er født medlem af menighedsplejens bestyrelse. Huset i St. Kannikestræde er anskaffet alene med henblik på at skaffe de bedste rammer for menighedsarbejdet ved Trinitatis. Anskaffelsen er sket før der blev oprettet menighedsråd i Danmark. Menighedsråd er jo i dag normalt ejere af sognegårde og menighedshuse, men her har sognepræsten og menigheden ved Trinitatis altså været forud for sin tid, og derfor ejes huset af en selvejende institution. Af økonomiske grunde har menighedsplejen gennem tiderne været nødt til at leje forskellige dele af huset ud til andre formål, for på den måde at skaffe sig en indtægt.

Når det drejer sig om forholdet mellem menighedsplejen og kirken, skal det også anføres at menighedsplejen op gennem 1990erne har betalt en halv præsteløn til gadepræsten ved Trinitatis kirke, mens menighedsrådet har lagt kontorfaciliteter mv. til i det nye sognehus i Pilestræde. M.h.t studenterpræstens arbejdsområde, har menighedsplejen i en lang årrække sørget for, at studenterne kunne benytte 3 sal i huset vederlagsfrit. 3 sal i forhuset indgår i dag som en del af studenterpræstens bolig. Studentermenigheden har i dag til huse på 1. sal, hvor der også findes kontorer for en række af kirkens ansatte. Foruden at lægge hus til menigehedsaktiviteter har Det gamle Menighedshus i St. Kannikestræde 8 også rummet både kordegnekontor og præstekontor til skiftende tider. Med andre ord, menighedsrådets og menighedsplejens opgaver har altså gennem de sidste knap 100 år været grundigt sammenfiltret.

STUEETAGEN I DAG

Stueetagen i St. Kannikestræde har i mange år været udlejet, sidst til det juridiske fakultet. I 2009 flyttede fakultetet ud af lokalerne og Trinitatis menighedspleje råder atter over egne lokaler. Men som tidligere i historien bliver vi nødt til at leje lokaler ud for at få økonomien til at hænge sammen.

Kirsten Sandholt
Sognepræst

St. Kannikestræde
Pastor Schepelern
Landemærket 1865. Befolkningstætheden var stor og mange var meget fattige