Du er her: 

Præstetavle

Præstetavlen under pulpituret i den søndre side af kirken blev udarbejdet og opsat i 1996.

Bogen præster i Trinitatis

Bogen kan købes for 40,- kr. i kirken - klik på den herover og læs.

SOGNEPRÆSTER

1656-1684 Jens Justesen Berg
1684- 1715 Albert Foghsen With
1703-1715 Christen Sørensen Lemvig
1715-1726 Frederik Christian Carlsen Rodriques
1726-1731 Mathias Anchersen
1731-1736 Hans Hansen Mossin
1736-1764 Christian Langemach Leth
1765-1765 Gerhard Hermansen Treschow
1766-1771 Christian Michael Christiansen Rottbøll
1771-1782 Johan Christian Schönheyder
1782-1807 Christian Holst
1808-1824 Lorenz Nicolai Fallesen
1824-1830 Nicolai Esmark Øllgaard
1830-1857 Valdemar Henrik Rothe
1858-1878 Christian Vilhelm Nielsen
1858-1883 Jens Nielsen
1878-1895 Georg Sophus Frederik Schepelern
1895-1901 Lorenz Ferdinand Jensen
1901-1916 Peter Nielsen Petersen
1917-1921 Eduard Osvald Geismar
1921-1936 Anders Christensen
1936-1956 Christian Peder Pedersen
1956-1976 Svend Carl Hartvig Kemp
1977-1998 Palle Dinesen
1998- Metha Kirsten Sandholt

GADEPRÆSTER

Navne (under udarbejdelse)

KATEKETER

På præstetavlerne i Trinitatis er kateketerne ikke med, hvilket i grunden er forkert, da kateketerne var ordinerede og udførte al slags præstearbejde. De fleste blev dog kun i embedet kort tid for det gjaldt om at avancere til et bedre lønnet embede.

Det er ikke lykkedes os at konstruere tavlen over kateketer tilbage til 1736 hvor kateketembedet blev oprettet. Først fra år 1800 og frem kan vi bringe en komplet tavle over kateketerne. Det vides dog at den første kateket ved Trinitatis hed Christian Bech.

Kateket 1800 -1808, Carsten Nicolai Meldal
Kateket 1809 -1826, Niels Henrik Gude
Kateket 1826-35, Herman Andreas Timm
Kateket 1835- 1847, Wilhelm Øllgaard
Kateket 1848 -1858, Jens Nielsen
Kateket 1859 - 1867, Nicolai Wilhelm Rohde
Kateket 1868 - 1874, Niels Jørgen Jensen Lund
Kateket 1875 - 1879, Theodorus Levin Levinsen
Kateket 1879 - 1879, Henrik Nicolai Kemp
Kateket 1880 - 1882, Alfred Theodor Valdemar Wahl
Kateket 1883-1884, Otto Valdemar Engelsen
Kateket. 1886 -1890 Carl Ingvard Linnemann
Kateket 1890-1892, Hans Carl Adam Julius Gjerding
Kateket. 1893 - 1898, Johan Mikkelsen
Kateket. 1904 - 1905, Christian Ludwigs
Kateket. 1905 - 1909, Frederik Magnus Herman Grell
Kateket. 1909 - 1910, Halfred Jensen Vimtrup
Kateket. 1910 - 1911, Larsen, Ole Larsen
Kateket. 1911 - 1915, Harald Frederik Grønvold,
Kateket 1916-1918, Gudmund Bruun
Kateket 1918-1921, Anders Christensen, se sognepræst
Embedet nedlagt

KAPELLANER

1660- 1665 Bent Olufsen Halland
1665- 1697 Poul Andersen Holm
1697-1706 Folkmar Poulsen Danchel
1707-1719 Didrik Jensen Blicher
1720-1726 Peder Lauritsen Hunderup
1726-1730 Christian Johansen Dorscheus
1730-1735 Peder Nicolai Hansen Holst
1735-1766 Jens Pedersen Olrog
1766-1781 Hans Hansen Myhre
1781-1785 Andreas Lorentsen Drejer
1785-1791 Lambert Daniel Bruun
1791-1822 Jørgen Lomborg Paludan
1822-1830 Valdemar Henrik Rothe
1831-1845 Peter Christian Stenersen Gad
1845- 1858 Peter Frederik Adolph Hammerich
1858- 1873 Carsten Levinsen
1873-1878 Georg Sophus Frederik Schepelern
1878 - 1895 Lorentz Ferdinand Jensen
1895 - 1907 Peter Christian Stenersen Gad
1907-1918 Vilhelm Marcus Philip Jørgen Nielsen
1918- 1939 Carl Christian Frederik Oscar Reeh
1939- 1965 Georg Carlo Zwicky
1965- 1988 Kaj Plum-Lykkesfeldt

NEDERSTE KAPELLANER

1733-1735 Jens Pedersen Olrog
1735-1744 M. Lauritz Jensen Brøndlund
1744 – 1750 Anders Christian Horsens
1750-1759 Frederik Boye
1759- 1765 Jens Pedersen Juul
1765-1767 Jens Bertelsen

2. RESIDERENDE KAPELLAN

1845-1858 Christian Vilhelm Nielsen

RESIDERENDE KAPELLAN (NORDRE SOGN)

1858- 1869 Peter Jessen
1869-1873 Georg Sophus Frederik Schepelern
1874-1883 Christian Vilhelm Victor Møller

STUDENTERPRÆSTER (KALDSKAPELLAN)

1965-1977 Palle Dinesen
1978- 1988 Johannes Værge

STUDENTERPRÆSTER (SOGNEPRÆSTER)

1998- 1998 Metha Kirsten Sandholt
1999 - Stefan Thorbjørn Lamhauge Hansen


BIOGRAFIER, SOGNEPRÆSTER

1656-1684 Jens Justesen Berg

Jens Justesen Berg blev født den 28. april 1610 på en gård i Gjøttrup sogn, hvor faderen var bonde. Gården, som Berg senere tog navn efter, hed Øster Bjerre. Han var et begavet barn med stor lyst til at læse. Som 14årig kom han i Thisted skole og efter 6 års forløb videre til Slagelse, hvorfra han blev student i 1633. Han var uhyre flittig og biskop H. P. Resen blev tidligt opmærksom på ham. Universitetsstudierne blev ledsaget af stor kristelig alvor, og i 1640 blev han præst ved Regensen. 1643 blev han magister og i 1656 blev han den første sognepræst ved den nyopførte Trinitatis kirke. Han beskrives som yderst tarvelig og simpel i sin levemåde; alvorlig, streng, samvittighedsfuld og djærv i sit embede. Han blev derfor til anstød for nogen, til trøst for andre. En "studiosus" Kjeld Olssøn skulle således have ladet en stor mursten falde ned på Bergs hoved efter en prædiken. Under Københavns belejring, da den vilde kongesøn Ulr. Chr. Gyldenløve lå på sit yderste, var det imidlertid Jens Justesen, der blev hans sande sjælesørger og trøster. Berg skænkede penge til kirken og oprettede et testamente hvis årlige renter skulle gives til tre "finmarkiske" seminarister. Jens Justesen Berg forblev ugift og døde den 11. februar 1684. Han ligger begravet i en muret grav i kirkens gulv. Der findes ikke nogen gravsten over ham.

1703-1715 Christen Sørensen Lemvig

Christen Sørensen Lemvig blev født den 14. juli 1672. Han blev student fra Køge 1690 og kandidat 1693. Derefter var han udenlands. I 1698 blev han magister og den 15. december 1703 blev han udnævnt til Vice-pastor med succession i Trinitatis, men kom dog aldrig til at succecedere som sognepræst fordi han den 23 marts 1715 blev kaldet af Kong Frederik den Fjerde til at være kongelig Konfessionarius og første Hof. prædikant. Den 1. marts 1707 blev han gift med Elisabeth Mule de With, datter af sognepræst With i Trinitatis. Han døde den 15. oktober 1724.

1726-1731 Mathias Anchersen

Mathias Anchersen blev født den 16 marts 1682 i Kolding, hvor faderen, Ancher Anchersen var sognepræst. Senere blev faderen biskop i Ribe. Mathias Anchersen dimitterede fra Ribe skole i 1698. Ved universitetet studerede han særligt østerlandske sprog. I 1701 sørgede faderen for at han blev rektor i Fredericia, hvor han fik lejlighed til at udbygge sine kundskaber i hebraisk gennem omgang med de jødiske rabbinere i byen. I 1704 blev det til en disputats, hvor han redegjorde for betydningen af hebraiske ord, der ikke fandtes i datidens ordbøger. 1705 blev han udnævnt til professor i det filosofiske fakultet med ret til at rykke op i det teologiske, når der blev et professorat ledigt. De følgende år besøgte han universiteter i udlandet, Tyskland, Holland og England, hvorefter han atter vendte tilbage til Københavns universitet, stadig i håb om, at der ville blive et professorat ledigt i teologi. I 1720 kaldtes han til sognepræst i Tårnby på Amager, og i 1726 forflyttedes han til Trinitatis. Ved Københavns brand 1728 mistede han næsten alle sine egendele. I 1731 blev han udnævnt til biskop i Ribe, og her blev han til sin død, den 26. februar 1741. Tiden i Ribe var præget af heftige sammenstød med pietisterne. Anchersen selv var ortodoks. Ved sin død efterlod han enke og syv børn i nød og boet i bundløs gæld.

1736-1764 Christian Langemach Leth

Christian Langemach Leth blev født den 20. august 1701 i Store Heddinge hvor faderen, Magister Jørgen Leth var sognepræst. Navnet Langemach fik han efter moderen, Judithe L. Farfaderen var konfessionarius Hans Leth. Christian Langemach Leth´s far døde da han var 12 år. I 1719 dimitteredes han fra Frederiksborg skole og begyndte samme år på universitetet. I årene 1721–26 var han alumn på Borchs kollegium og var kendt som en fortrinlig latinist og en stor disputator. Han var fra ungdommen af ivrig pietist. Efter nogle år som huslærer hos adskillige familier blev han i 1732 sognepræst i Sandeherreds præstegjæld i Larviks provsti i Norge. Her begyndte en religiøs vækkelse, som bredte sig vidt. I foråret 1736 udnævnte Christian VI ham til sognepræst i Trinitatis kirke og professor i kateketik, således at han sammen med de ordinære teologiske professorer skulle tage del i censuren. Hans position gav ham stor indflydelse, bl.a. når der skulle besættes embeder. Han var fra ungdommen af nær ven med Stiftsprovst Gerner, hvis selvbiografi er en kilde til oplysninger om Leths liv og gerninger. Leth havde et svagt helbred. Han var gift 3 gange: 1) (1733) med Dorothea Sophie f. Mørch, d. 1739; 2) (1740) med Charlotte Margrethe f. Hübsch, d. 1752; 3) (1753) med Christine f. Estenberg. Leth selv døde den 18. august 1764. Han ligger begravet i Trinitatis kirkes krypt sammen med en række familiemedlemmer.

1766-1771 Christian Michael Rottbøll

Christian Michael Rottbøll blev født den 12. april 1729 på Hørbygaard. Faderen døde 2 måneder før hans fødsel. Han blev student fra Roskilde 1745 og tog attestats i 1747. Derefter var han 4 år huslærer hos en købmand i Nyborg og blev i 1752 Hører ved Nyborg skole. I 1755 drog han til København, hvor han blev alumn på Borchs kollegium og dekan på kommunitetet. 1756-57 var han medredaktør af "Lærde Tidender". 1759 blev han professor theologiæ i Sorø og sognepræst samme sted samt Herredsprovst. 1760 forflyttedes han til Århus som sognepræst ved Frue kirke og provst i Ning Herred. Han bistod stiftsprovst Chr. Pontoppidan, og efter hans død i 1765 overtog Rottbøll hans embede ved Domkirken i Århus. Kun tre måneder senere, nemlig den 28. februar 1766 forflyttedes han til København som sognepræst ved Trinitatis kirke. I forbindelse med Christian VII´s salvning fik han den teologiske doktorgrad ved en afhandling om 2. Og 3. Johannes´ brev. I 1770 blev han biskop i Viborg, hvor han døde den 8. december 1780. Rottbøll beskrives som en kundskabsrig, dygtig og samvittighedsfuld mand i alle sine embeder. Han fik udgivet 3½ årgang af sine prædikener (1768-71) Han var en flittig prædikant også i sin bispetid og gjorde meget ud af katekisationerne under visitatserne. Han var ven med P.F. Suhm. Rottbøll blev kun lidt over 50 år, og hans stærke fedme fremskyndede ifg. kilderne måske hans tidlige død. I 1760 var han blevet gift med Kirstine Hedvig Brix, som døde 1792 i København. Rottbølls storebror, lægen og botanikeren Christian Friis Rottbøll var en årrække akademisk værge for Trinitatis kirke.

1684- 1715 Albert Foghsen With

Albert Fochsen de With blev født den 29. januar 1640 i Horsens. Faderen var Foch Albertsen de With, købmand og rådmand i Horsens. Han nedstammede fra den berømte hollandske familie de With. Moderen var Lene Clemensdatter, født 1600. Albert Fochsen de With blev student fra Århus 1657, og var udenlands fra 1664-67. I 1671 blev han rektor i Vordingborg ved latinskolen og magister samme år. 1673 blev han sognepræst ved Sverdborg Meenighed i Hammer Herred, Sjælland, og siden Vice-Provst samme sted. I 1684 blev han sognepræst ved Trinitatis Kirke. Han var gift med Barbara Henriksdatter Mule. Sognepræsten havde bopæl på Regensen, og de With skulle efter sigende lægge beslag på over 1/3 af Regensen. Albert Fochsen de With døde den 29. marts 1715 og blev begravet i en muret grav i kirkeskibets gulv. Her blev også hans datter, bispinde Helene Cathrine Thura, nedsat 1760. Året før, den 13. september 1759, var hendes berømte søn, arkitekten Laurids de Thura, blevet bisat her som den tredje kongelige bygmester i Trinitatis kirke. En datter, Elisabeth Mule de With blev gift med Christen Sørensen Lemvig.
På tavlen i kirken står 1684-1703! Men efterfølgeren kom aldrig i embede i Trinitatis!

1715-1726 Frederik Christian Carlsen Rodriques

Frederik Christian Carlsen Rodriques blev født i København i 1668. Faderen, Carlos Rodriques, var født i Madrid og var professor i fransk, spansk og italiensk, samt auktionsdirektør. Moderen hed Magdalene Sybille Pedersdatter. Han blev student i København i 1688, og kandidat i 1690. I 1698 blev han sognepræst i Nakskov- Branderslev. Året efter holdt han bryllup med den 16årige Ida Sophie Hofman, der døde i 1722. Hun var datter af justitsråd, overkrigskommissær Hofman i Norge. I 1705 skulle han have fulgt med Frederik IV´s yngre bror, Prins Wilhelm, som konfessionarius på en udenlandsrejse, men prinsen døde uventet i København, og Rodriques måtte vende tilbage til Nakskov. Her havde han ofte lejlighed til at prædike på tysk for enkedronningen på Nykøbing slot. Den 11. november 1712 blev han dansk og tysk præst ved Christiansborg Slotskirke, og den 1. april 1715 blev han forflyttet til sognepræst ved Trinitatis. Efter sin første kones død giftede han sig med Louise de Buchwald, datter af etatsråd Johannes de Buchwald. Rodriques døde den 25. april 1726. Ifølge kilderne skulle han være "lærd og vel øvet i adskillige fremmede Sprog; ved Hoffet ei vel lidt, fordi hans Prædikener ikke vare "angenemme"; nærig og rig."

1731-1736 Hans Hansen Mossin

Hans Mossin blev født i 1678 eller 1680 i Randers. Faderen var provst Hans Dinesen Mossin. Han tog teologisk attestats 1701 og blev 1709 sognepræst i Skuldelev og Selsø og 1727 provst i Horns Herred. I 1731 blev han sognepræst ved Trinitatis kirke, hvorfra han i 1736 forflyttedes til Nicolai kirke. Her fik Hans Mossin, der selv var ortodoks, mod sin vilje, to pietistiske kateketer. Det førte til voldsomme stridigheder, og i sommeren 1737 gik han i rette med de to fra prædikestolen, på trods af, at han som byens øvrige præster i 1734 havde skrevet under på, at de ikke måtte bringe klager over falsk lære frem på prædikestolen. En kommission blev nedsat til at undersøge og dømme i sagen. Ifølge dommen (1738) var der intet væsentligt at udsætte hverken på den lære Mossin stod for, eller den kateketerne stod for. Mossin dømtes alligevel fra sit embede og fik en større bøde for at have forset sig mod konges forbud. Mossin fik dog atter embede i 1740, hvor han blev sognepræst i Køge. Her døde han den 29. september 1755. Han var gift med Anna f. Wissing (f.1690, d. 1759).

1765-1765 Gerhard Hermansen Treschow

Gerhard Hermansen Treschow blev født den 5. juli 1703 i Lejse i Norge, hvor faderen Herman Treschow ejede Lesje jernværk. Senere blev faderen generaltoldforvalter i Trondhjem. Moderen Mette Margrethe f. Krenchel døde 1727. Gerhard Treschow blev student i 1720. 1723 kom han på Borchs kollegium som alumn, hvor han var i 5 år. Mens han boede på kollegiet udgav han 1726 under pseudonymet "Michel Hansen, brændevinsbrænder og øltapper i Kalundborg" et versificeret angreb på Holbergs "Metamorphosis", som digteren tog meget unådigt op og anså for under sin værdighed at besvare. 1730 fik han Attestats og året efter blev han kaldt til sognepræst i Birkerød af Dronning Sophie Magdalene. Her blev han i 34 år til han den 29. marts 1765 blev sognepræst ved Trinitatis kirke. Han døde allerede den 20. november samme år. Treschow nød stor anseelse som prædikant og lærd. Han var en heftig modstander af den Klopstockske Odedigtning og gav overhovedet gerne sin mening til kende. Treschow var gift to gange. Første gang den 7. oktober 1734 med Marie Dorscheus, der døde allerede året efter, nemlig den 4. december 1735 i en alder af kun 32 år. Marie D. var datter af stiftsprovst Hans D. Anden gang giftede Treschow sig den 25. maj 1740 med den kun 17-årige Marie Berg, der var datter af vinhandler Hans B, en af Københavns 32 mænd. Gerhard Treschow ligger begravet i Trinitatis kirkes krypt. (Løs kisteplade med inskription findes i krypten.)

1771-1782 Johan Christian Schønheyder


Johan Christian Schønheyder blev født den 9.august 1742 i København som søn af kirurg Johan Franciscus Schønheyder og Mette Mossin. Han blev privat dimitteret til universitetet 1756 og tog 1760 teologisk embedseksamen. 1763-65 virkede han som dekan ved kommunitetet. Med flid og en usædvanlig tilegnelesesevne fortsatte han i disse år sine studier inden for især teologi, musik og sprog. Til sidst skal han have mestret 11 sprog og kunnet tale seks foruden sit modersmål. Han tog på en treårig studierejse til Leipzig og Göttingen. 1768 blev han rejsepræst hos Christian VII, 1769 hjælpepræst ved slotskirken i Rendsborg og samme år slotspræst ved Christiansborg. 1771 blev han sognepræst ved Trinitatis kirke, og 1782 stiftsprovst og sognepræst ved Vor Frue kirke i København. 1774 fik han den teologiske doktorgrad på en eksegetisk undersøgelse "Annalist ad theologiam propheticam". I 1788 forflyttedes han som biskop til Trondhjem. Som teolog var Schønheyder en typisk repræsentant for den yngre supranaturalisme. I alt væsentligt fastholdt han den overleverede kreds af dogmer, særlig forsoningen. Han byggede på skriften som absolut norm for troslivet, men identificerede ikke bibel og åbenbaring, og var i høj grad optaget af at godtgøre åbenbaringens indre overensstemmelse med fornuftens vidnesbyrd. Af hans litterære arbejder kan fra hans danske tid nævnes "Undervisninger i Christendommen I-II",, 1774-78 og "Indhold af Høimesse-Prædikener holdne i Aaret 1775-81 I-VII". Vigtig er også hans skarpe anmeldelse (i Alm. Dansk Litteratur-Journal I 1779 466-74) af et skrift af den radikale A. Hennings, hvorved han indledte den såkaldte "Olavidesfejde" om tænkefrihedens berettigelse og udstrækning. I den forbindelse kan også nævnes, at Schønheyder var den præst, der i 1783 påtog sig at give forfatteren af "Mine Fritimer", T. C. Bruun, fornyet undervisning i kristendommen. Schønheyder var personlig human og retskaffen. Han var en slags formynder for digteren Johannes Ewald, som han efter evne forsøgte at hjælpe, men Schønheyders usmidige personlighed vanskeliggjorde i nogen grad dette. Ewalds "Levnet og Meeninger" er dog dediceret til bl.a. Schønheyder. Schønheyder var gift to gange. Første gang den 21. februar 1772 med Charlotta Reinholdina v. Jessen. Hun døde 28. april 1784. Han giftede sig igen den 9. maj 1785 med Joachime Cathrine Bentzon. Hun døde den 9. februar 1836 i Trondhjem Selv døde Schønheyder den 14. april 1803. Han ligger begravet i Trondhjem.
siden er under udarbejdelse