Du er her: 

Trinitatis kirkes historie

Trinitatis Kirke er Christian den IV’s værk, skønt han ikke selv nåede at se kirken færdig. Han ønskede at bygge en speciel kirke for universitetets professorer og studerende. Derfor lod han i 1630’erne Regensens bedesal indrette som en rigtig kirke. Den skulle fungere som kirke, indtil den nye studenterkirke stod færdig. Regensen, der ligeledes er bygget af Christian den IV, hører til blandt de ældste studenterkollegier i København.

Christian den IV ville bygge en kirke, der både var sakral og verdslig. Den skulle rumme kirken, den kongelige bogsamling og et observatorium. Denne tredeling blev senere afspejlet i kirkens navn – Trinitatis – treenigheden, hvor Faderen er i himlen, Sønnen er i sandheden (i bøgerne), og Helligånden er i kirken. Indskriften ved indgangen til Rundetaarn beskriver på latin bygningskompleksets funktion:
En kirke for den hellige trefoldighed
En bøgernes højborg og
En stjerneborg af vidunderlig udførelse.

Efter usikkerhed om, hvor der skulle bygges, blev grundene på hjørnet af Købmagergade og Landemærket anskaffet. De blev ryddet for huse, og grundstenen blev lagt 7. juli 1637. Senere kilder, bl.a. en af tavlerne ved Rundetaarns indgang, hævder, at kongen selv nedlagde stenen. Vi ved dog fra kongens egenhændige breve, at han var i Holsten den dag.

Kongen var selv aktiv i planlægningen af bygningen, og på Rundetaarns front finder vi en rebus, der med sikkerhed kan henføres til Christian den IV. I Rigsarkivet findes hans udkast til den, for øvrigt på bagsiden af hans skitse til tre pramme, som han ønskede bygget på Holmen i 1640. Rebussen kan tolkes på flere måder. Thomas Bang, der var professor ved Universitetet og den første bibliotekar i den nye bibliotekssal over kirken, tolkede i 1648 rebussen således: ”Styr lærdommen og retfærdigheden, Herre i den kronede Konge Christian den 4.’s hjerte”. Lærdommen skal forstås som den rette kristelige lære.

Byggeriet skred støt frem under skiftende bygmestre, Hans van Steenwinckel den yngre, Leonard Blasius og Albertus Mathiesen. Rundetaarn stod færdig 1642-43. Rebussen på tårnet siger 1642 og gitteret på toppen siger 1643. Den sidste sten i hvælvingerne blev sat 7. juli 1651, og kirken blev indviet Trinitatis søndag, 1. juni 1656. De sidste fem år var gået med at lave kirkens inventar.

Da byggeriet begyndte, var bygningens udseende planlagt i meget grove træk, og en række ikke uvæsentlige detaljer fandt først deres endelige udformning under byggeriet. Således blev byggeriet påbegyndt, uden at man vidste, hvilken højde Rundetaarn skulle have, og bygningsdetaljer, der nu er skjult bag kirkerummets hvælvinger viser, at rummet oprindeligt var tænkt udført med fladt loft.

Kirken ligner ikke nogen af Christian den IV’s andre bygninger. De er alle i den såkaldte hollandske renæssance-stil. Trinitatis Kirkes arkitektur peger bagud. Der er romanske elementer i Rundetaarns frise øverst på tårnet, gotiske træk i de spidsbuede kirkevinduer og i hvælvene i kirkerummet. Kirkerummets søjlers baser og kapitæler har renæssance-træk. Rummet er ca. 50 meter langt, 20 meter bredt og 18 meter højt. Noget tyder på, at rummets størrelse er blevet bestemt af bibliotekets behov for gulvplads.

Kort efter kirkens indvielse, nemlig 6. juli 1658, blev patronatsretten overdraget til Universitetet, men der fulgte ingen indtægter med en sådan ordning. Kirken måtte klare sig ved salg af stolestader og begravelser – en noget usikker finansieringsmetode. I 1683 blev kirken tildelt det sogn, der egentlig tilhørte Sankt Anna Rotunda, den store tolvkantede centralkirke, som Christian den IV havde påbegyndt ved Nyboder i 1640, men som aldrig blev fuldført. Sognet gav mulighed for faste indtægter, men samtidig svækkede denne ordning tilknytningen til Universitetet, og fra 1. januar 1869 blev Trinitatis Kirke alene sognekirke.