Du er her: 
lørdag19dec2020

Julekoncert Theatre of Voices

lørdag19dec2020 kl. 16:00 - 17:15

Julemotetter med Theatre of Voices

Programmet består af et udvalg af renæssancens fineste vokal- og orgelmusik: lovsang, bebudelsen, mysteriet, fødslen, Kristusbarnets vugge og Guds lys over mennesket.
William Byrds O Magnum Mysterium og Robert Whites Christe qui lux est et dies er essensen af julens budskab. Det underfulde i fødslen af Guds søn og håbet for vores sjæles frelse i form af stjernen over Bethlehem.

Program:
Byrd: Laudibus in sanctis
Sweelinck: Ecce virgo concipiet
Byrd: O magnum mysterium/ Beata virgo /Ave Maria
Sweelinck: Hodie Christus natus est / In illo tempore 
Byrd: Lullaby, my sweet little baby
Robert White: Christe qui lux es et dies (IV)  
Sweelinck: Te deum laudamus
samt orgelværker af Byrd og Sweelinck


Medvirkende:
Theatre of Voices
Yngvild Ruud, orgel
Paul Hillier, dirigent

Entré: 200 kr. på billetto eller i døren

Om koncerten
O Magnum Mysterium (Oh, store mysterium) og Christe qui lux est et dies (Christus, du som lyset er og dagen) er essensen af julens budskab. Det underfulde i fødslen af Guds søn og håbet for vores sjæles frelse stod i form af en stjerne over Bethlehem. Programmet er et udvalg af renæssancens fineste vokal- og orgelmusik: lovsang, bebudelsen, mysteriet, fødslen, Christusbarnets vugge og Guds lys over mennesket.
For næsten 450 år siden blev der igen set en ny stjerne på himlen, og i 1573 udgav Tycho Brahe bogen 'De Nova Stella' (Om den nye stjerne), som blev starten den moderne astronomi - med sæde på Hven og senere i Rundetårn.

''Den 11. november sidste år,.. blev jeg opmærksom på, at der lige over mit hoved strålede en ny og ukendt stjerne, som var meget tydelig i forhold til de andre. ... Jeg blev i den grad slået af forundring over dette, at jeg såmænd ikke ville tro mine egne øjne... Det var i sandhed det største af de mirakler, der er indtruffet i naturen siden Verdens skabelse.''

Opdagelsen vagte international opsigt og anerkendelse, men blev også set som varsel om ulykker og verdenens snarlige undergang. Og der var ulykker, krig og sygdom nok at vælge imellem. Pesten rullede igen op over Europa og ramte London i efteråret 1574. 

Her ramte den organisten, komponisten og orgelbyggeren Robert White (1538-1574), som døde kun 36 år gammel sammen med sin familie. Hans Christe qui lux est et dies er det fjerde værk, han skrev til denne tekst, der afspejler den konstante kamp mellem lys og mørke. Tabet af ham var ifølge den samtidige Thomas Morley stort. Ikke kun for Westminster Abbey, hvor han var ansat, men for hele musiklivet. Eftertiden har også sammenlignet ham direkte med William Byrd (1543-1623) - den engelske katolske komponist, der gennem hele sit liv skrev store mængder vokal- og instrumentalmusik til både kirkelig og privat kammermusikalsk brug. Hans værker var værdsat af både katolikker og protestanter, og det sikrede ham alliancer igennem den ellers til tider hårdhændede engelske reformation. På kontinentet oplevede også Jan Pieterszoon Sweelinck (1562-1621) hele spektret af overgangen mellem renæssance og barok, hvilket han i høj grad var med til at påvirke som organist, improvisator, komponist og underviser. Han er især kendt som højdepunktet af den Nederlandske orgelskole med bl.a. udviklingen af fugaen som hjørnesten, men efterlod sig også over 250 vokalværker. I samtiden var han kendt som 'Amsterdams Orpheus' - som en pendent til Dowland; 'England's Orpheus'. Selvom der ikke er bevis for at han skulle have besøgt England, findes Sweelincks værker i adskillige samtidige engelske manuskriptsamlinger, og han har som bevis på tidens rige musikalske udveksling skrevet en variation over Dowlands berømte Lacrymae (Flow my Tears).