Trinitatis Natkirke

_thumb_1283253317_P1010067

Trinitatis Natkirke er kirke for unge, rettet mod unge og skabt af unge. Vi tror i Natkirken, at det kristne budskab kan have en afgørende betydning i ethvert menneskes liv, og at kristendommen kan finde en plads i en hvilken som helst kultur – det gælder også en moderne pulserende storbykultur.

 

Vi vil skabe et rum for mangfoldighed - det gælder både musikalsk, billedligt og poetisk. Alle udtryksformer har deres egen skønhed og validitet, hvis de skabes med et kunstnerisk sigte. Vi har som Natkirke for unge en forpligtelse til at åbne dørene for ungdomskultur i alle dens afskygninger og udtryk. Det er derfor afgørende, at unge kan regne med at få deres kultur og kunst taget alvorligt i Natkirken.

 

Det kristne budskab giver tro og håb til virkelige mennesker i deres virkelige konkrete liv. Vi må derfor som kirke aldrig afsondre os fra virkeligheden - vi skal derimod være aktør og medspiller, og gøre hvad vi kan for, at det kristne ikke ses som en begrænsning, men som en generator for udfoldelse af kreativitet.

 

Natkirken er en ny måde at lave kirke på og ikke et forsøg på at lave en ungdomsklub eller et nyt koncertsted. Trinitatis Natkirke foregår i et gammelt kirkerum, og det sætter krav til brugerne. Vi kræver, at både aktører, optrædende og kirkegængere tager ansvar for rummet, og vi fordrer et medejerskab af Natkirken, men giver til gengæld en unik mulighed for at agere i et usædvanligt og særegent rum og for at opleve det kristne talt i et vedkommende sprog.

 

Kalender

Musikgudstjeneste i natkirken
Tirsdag d. 28. februar kl. 20.00
Live metal: Eglise + Redwood Hill + Ajuna
Præst, Mia Rahr Jacobsen
Musikgudstjeneste i natkirken
Tirsdag d. 6. marts kl. 20.00
Markering af kvindernes internationale kampdag: Mija Milovic & Mai Ane Pil + Tanja Luise + Pil & Liv. Visuals: No Image.
Præst, Mia Rahr Jacobsen
Musikgudstjeneste i natkirken
Tirsdag d. 13. marts kl. 20.00
Alt. folk/singer/songwriter: Phil Shivers (solo) + Jesper Sudama + TBA
Præst, Mia Rahr Jacobsen
Musikgudstjeneste i natkirken
Tirsdag d. 20. marts kl. 20.00
Akustisk forårsjævndøgn: So Like Dorian + Own Road + Her Scattered Gold
Præst, Mia Rahr Jacobsen
Musikgudstjeneste i natkirken
Tirsdag d. 27. marts kl. 20.00
Elektronik og støj: Jacob Keldsen + Non-Lit Drive + Melody Melody
Præst, Mia Rahr Jacobsen

Kontakt

Gadepræst

 

Mia Rahr Jacobsen

 

St. Kannikestræde 8, 1

1169 København K

Tlf: 29 62 90 41

 

E-mail:

mrj@rundetaarn.dk

 

Sognemedhjælper for

ungdomsarbejdet


Anna Møller

 

St.Kannikestræde 8, 1.

1169 København K

 

Telefon 61 20 90 98

 

Email: am@rundetaarn.dk

 

 

 

Se nærmere på Natkirkens

Hjemmeside:

www.trinitatisnatkirke.dk

Facebookside: 

http://facebook.com/trinitatisnatkirke